Knud Heglund

Knud Lars Valdemar Heglund (oprindelig Hägglund - navneændring 1927) var søn af garderobeforvalter Lars Heglund (død 1921) og hustru Johanna Voss (død 1944). Han voksede op i et hjem med tilknytning til Det ny Teater, hvor han debuterede 22. marts 1913 i Alexander den Store. Derefter kom han på provinsturne og blev siden elev på Det kgl. Teater, hvor han debuterede i 1919 som Helmuth i "En skavank". I 1925 forlod han nationalscenen og blev et par år senere - gennem flere år - en af de mest benyttede kunstnere på Apollo Teatret. Han havde derudover engagementer ved Nørrebros Teater, Komediehuset og Det ny Teater. I størstedelen af 30erne var han knyttet til Betty Nansen Teatret, hvor han spillede et imponerende antal roller indenfor det lettere klassiske repertoire. Han havde store successer i roller som Polonius i Kaj Munks "Hamleth", Noah i "Guds grønne enge" og som præsten i "Ordet" - alle på Betty Nansen Teatret. I 1944 kom han til Folketeatret, hvor han både var skuespiller og sceneinstruktør. Knud Heglund var også knyttet til Skolescenen. Da radioens dramatiske udsendelser startede kom Knud Heglund ind i rækken af de skuespillere som radioen fandt særlig egnet og han blev en populær radiokunstner både som oplæser og medvirkende i hørespil. Han medvirkede også i en række danske spillefilm. I 1956 fik han en biografbevilling til Skovshoved Bio, men dette ekstra arbejde tog så hårdt på hans kræfter - at han under en sceneprøve på Folketeatret blev ramt af et hjerteanfald og…